Udvidelse af eksisterende installation uden jord

 

Hvorfor:

Det kan nogle gange være svært at vurdere hvornår man skal fremføre jordforbindelse i en installation. Og efter at det nu er BEK. 1082 som er gældende, har dette også ændret sig i forhold til tidligere regler.

Hvordan:

Det er tilladt (jf. §63) at udvide den eksisterende installation med højst 2 tilslutningssteder, uden at der fremføres beskyttelsesleder til disse. Dog forudsat at der er et virksomt RCD på 30mA som beskytter installationen.

Det vil sige at du gerne må udvide en eksisterende installation med enten 2 stikkontakter eller 1 stikkontakt og 1 lampeudtag, uden af fremføre aktiv beskyttelsesleder til disse. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på at stikkontakterne skal være dem UDEN jord.

Skal du udvide med mere end 2 tilslutningssteder, så SKAL der etableres en aktiv beskyttelsesleder til disse.

Det er tilladt at etablere en separat jordelektrode til den nye installation, uden at denne forbindes til hovedjordklemmen.
Dog skal man være opmærksom på at hvis der er udsatte dele (f.eks. en vaskemaskine) i området, som kan berøres samtidig, skal disse være forbundet til samme jordelektrode.


Det er tilladt at etablere installation til fasttilsluttet materiel af Klasse II*, uden en aktiv beskyttelsesleder.

Det vil sige at hvis du skal udvide en eksisterende installation med f.eks. spot (som er angivet til Klasse II), så er dette tilladt uden at fremføre en aktiv beskyttelsesleder, igen forudsat at installationen er beskyttet af virksomt RCD 30mA og at denne nye installation IKKE forsyner andet end det.

 


*Materiel, hvor beskyttelse mod elektrisk stød ikke alene afhænger af grundisolationen, men hvor der er anvendt dobbelt isolation eller forstærket isolation. Materiellet har ikke midler til forbindelse til beskyttelseslederen.

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger