Systemarmaturer/installationsstik:

BEK. 1082 §43 – Installationsstikforbindelser
60364-5-559 – Valg og installation af elektrisk materiel – Belysningsarmaturer og belysningsinstallationer.

Hvorfor:

Det er mere og mere normalt at der anvendes systemarmaturer.
Systemarmatur er en stribe af armaturer som man betragter som ét armatur, disse er typisk sløjfet vha. Winsta Wago stik (installationsstik).

Armaturerne anvendes typisk hvor der er nedsænket (og let nedtageligt) loft, men hvor det er muligt at komme op over loftet og dermed fejlfinde, vedligeholde og reparere installationen.
Stikkene er en del af den faste installation og derfor er der visse krav der skal overholdes.

Den valgte armaturproducent bør have en vejledning i hvordan armaturerne skal installeres.
Denne vejledning skal selvfølgelig følges for at garanti og CE-mærkning stadig er gældende.

Vejledningen kunne f.eks. indeholde hvor mange armaturer der må sidde på hver streng samt hvor lang denne streng må være og
man er derfor nødt til at sætte sig ind i den valgte producent, inden man trækker kablerne til armaturerne.

Det er ligeledes vigtigt at det er samme producent på strengene, hvis ikke, skal der indhentes en skriftlig accept til dette.

Er det ikke muligt at indhente vejledning mm. hos producenten, skal installationen til alle armaturer opføres som fast installation.

Da installationsstik er en del af den faste installation, må arbejde med stikkene kun foretages af en autoriseret elinstallatør og dermed ikke af kunden selv!

Hvordan:

Der er nogle krav i Installationsbekendtgørelse (Bek. 1082 §43), som skal følges, det gælder følgende:

• Installationsstik skal installeres i en kapsling, der kun kan åbnes ved hjælp af værktøj.
  • Stikkene er typisk i sig selv en kapsling, hvor adskillelse kun kan ske vha. værktøj.
• Skal anbringes udenfor normal rækkevidde og mindst 2,5 meter over gulvplan eller anbringes i et bygningshulrum.
• Installationsstik må kun samles og adskilles i spændingsløs tilstand.
  • Standarden som stikkene bliver konstrueret ud fra, kræver kun at stikkene skal kunne klare 100 sammenkoblinger uden belastning.

Jordlækstrømme:

Belysningsarmaturer bliver produceret iht. en standard, som tillader en maksimal beskyttelseslederstrøm (jordlækstrøm) på 3,5mA, pr. streng når belastningsstrømmen er < 7A.

Værdien for en god kvalitetsdriver er typisk maksimalt på 0,5 mA, når denne er 100% belastet.

I 60364-5-53 – 531.3.2 står der man skal overveje installationerne når installationer med jordlækstrømme udføres og beskyttes med et RCD.

RCD ikke må installeres i installationer hvor jordlækstrømmen er større end 30% af RCD udløsestrøm, da der i så fald vil være fare for at RCD mættes og sættes ud af funktion.

Der er krav til en udløsestrøm på 30mA og 30% af dette giver en maksimal jordlækstrøm på 9mA.

Derfor er man også nødt til at kende armaturets jordlækstrøm inden man installerer/dimensionere installationen.

Er jordlækstrømmen høj i armaturerne kan man være nødt til at fordele på flere RCD’er, for at undgå denne mæthed.

Så anvender man driveren med en maksimal jordlækstrømstrøm på 0,5 mA (ved 100% belastning), kan man montere enten:

2 strenge på 1 RCD, 30mA, hvor der maksimalt er 7 armaturer i hver streng (0,5mA lækstrøm x (2x7) stk. = 7mA)

                                                         --- Eller ---

3 strenge med 6 armaturer foran hver RCD, 30mA (0,5mA lækstrøm x 18 stk. = 9 mA)

Måling af jordlækstrøm (også kaldet lækagestrøm)

Jordlækstrømmen kan også måles, hvilken kan gøre en fejlfinding nemmere, da der nemt kan måles hvilket kabel der er fejl på.

For at måle jordlækstrømmen skal man anvende et tangamperemeter beregnet til at måle lækagestrømme og for at få lækagestrømmen skal kæben rundt om alle strømførende ledere (L1+L2+L3+N eller (L+N)) eller KUN beskyttelseslederen.