Hvorfor?

Ladestandere skal installeres som alle andre almindelige brugsgenstande, men alligevel er der nogle ting man skal være opmærksom på, når man skal igang med at lave en installation til billaderen.

Der er f.eks. et afsnit i DS60364, afsnit 7-722 som omhandler forsyning af elektriske køretøjer (link)
Derudover er der også en bekendtgørelse som omhandler ladestandere, kaldet ladestanderbekendtgørelsen (link)
Sidst men ikke mindst har SIK også været behjælpsomme med vejledninger (link)

Hvordan?

Tavle:

Installationen til ladestanderen skal være forsynet fra sin egen kreds, dvs. at den skal have sin egen gruppe.

Kredsen skal være beskyttet af RCD på maksimalt 30mA , denne RCD må KUN forsyne sikring til ladestanderen.
RCD kan være indbygget i ladestanderen og dermed er det ikke et krav at kablet til ladestanderen også RCD beskyttes.
Denne indbyggede RCD skal opfylde én af disse standarder, for at kunne undlades i tavlen:
- EN 61008-1
- EN 61009-1
- EN 60947-2 eller
- EN 62423

Skal beskyttes med type B, RCD, medmindre udstyret (ladestanderen) er beskyttet mod d.c. fejlstrøm (læs producentens vejledning).
RCD skal afbryde alle spændingsførende ledere (faser og nul).

 Vær opmærksom når du vælger din sikring til ladestanderen, da denne ikke må belastes mere end 80% kontinuerligt (61439-1 - 10.10.4.2.1-c)
     80 % af 16A er 12,8A
     80 % af 20A er 16A
     Så hvis bilen skal lade med 16A, skal du vælge en 20A sikring.

Offentlig lader:

Er ladepunktet offentligt tilgængeligt:
- Skal det beskyttes mod transiente overspændinger, dvs. der skal etableres SPD / transientbeskyttelse.
- Beskyttet fra slag af høj styrke, AG3 (Kan opnæs ved placering af materiellet, anvendelse af lokal eller generel beskyttelse af materiellet eller vælge materiel på mindst IK08).
- Ladestander skal være konstrueret således at det er nemt at få adgang til ladestikket, uanset hvor indtaget (på bilen) er placeret.

Generelle krav:

Hvert ladestik skal placeres så tæt på pågældende parkenringsplads, som praktisk muligt.

Hvis materiel er placeret udendørs, skal den mindst være IP44.

Flytbare stikkontakter må ikke anvendes.

Overgangsmodstand til jord bør være så lav som muligt.
Der er nogle biler som kræver helt ned til 10 Ω som overgangsmodstand, ellers kan de ikke lade på installationen (det er set før med en Nissan Leaf).
Så bilen kan altså også have nogle krav til hvor lav overgangsmodstanden må være.
Udgangspunktet bør ikke være over 60-80 Ω

"Mormor ladning":

Man kalder det "mormor ladning" når man anvender en eksisterende stikkontakt i installationen til at oplade sin bil.

Dette kan IKKE anbefales, da det belaster installationen ret så meget, og derfor er til fare for denne 🔥

En almindelig stikkontakt må ikke belastes med mere end 6A over 2 timer!


 

Faserotation:

Der er vigtigt at man laver faserotation, hvis man opsætter mere end én ladestander.
Grunden til dette er at plugin-hybrid elbiler, typisk oplader på L1. Og hvis der tilsluttes flere af den slags biler, kan man risikere at L1 overbelastes.

Derfor skal man lave en faserotation.

Det er fortsat et krav at drejerefeltets rotation opretholdes og det er derfor ikke ligemeget hvodan man laver denne rotation.


Ladestanderbekendtgørelsen:

30/11-2021

Hvis du er i tvivl om ovenstående billede, så beskrives det yderligere i Bygningsreglementet, her → LINK

"Det er ikke "bare lige" at lave installation til en ladestander, da der er nogle krav til dette. Sørg for at overholde disse krav, når du skal lave en ny installation hertil."

Martin Johansen, Kvalitetsleder

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger