Nulling

Når der laves nulling i en installation er det et TN-C (C som combined) net, hvilket betyder at ”PE og NUL” er i samme leder, altså en kombineret PE og NUL leder.

Det betyder at man anvender forsyningskildens (typisk transformeren) jording, til at udligne sin installation og dermed også eftersiddende brugsgenstande. Når lederen er delt op kaldes det efterfølgende net et TN-S (S som separeret) net.

En PEN leder skal mindst have et tværsnit på 10mm2 CU eller 16mm2 ALU.

Dog kan der i ældre installationer være anvendt en 6mm2 til PEN leder, hvor dette er tilfældet er det lovligt ved eventuel udvidelse fortsat at anvende eksisterende 6mm2.

I eksisterende installationer som er udført inden april 1994 var der ikke krav til hvordan nulling skulle udføres, det skulle blot være håndværksmæssigt korrekt.

I nye installationer SKAL PEN lederen deles op ved første afgreningssted (typisk en hovedtavle).

PEN leder kan opdeles på flere forskellige måder, alt efter hvad der i den pågældende installation er muligt.


Her ses en almindelig boligtavle, hvor der er foretaget en opdeling af PEN lederen.
Opdeling er foretaget i PE Klemmen.

Alternativt kan man montere en klemme på dinskinnen (i målerfeltet), hvor man kan lave opdelingen.
Vær dog opmærksom på at der kun må være én leder pr. klemme, da PEN er en kombineret beskyttelsesleder og nulleder.

 


I en ældre tavle som denne, hvor Nulling formentlig er udført inden 1994 (hvor der ikke var deciderede krav) er det OK at lade opdelingen være på tilgangssiden af RCD-NUL,
MEN klemmen må ikke anvendes som tilslutningspunkt til én eller flere beskyttelsesledere.

 

SIF Gruppen · Generatorvej 12, 2860 Søborg · Tlf. 39 750 750 · sif@sif.dk

Vi bruger cookies ifbm. funktioner på hjemmesiden og til indsamling af statistik. Ved at klikke "Accepter alle", godkender du vores brug af cookies. Hvis du klikker på knappen "Afvis alle", sætter vi ikke cookies til statistik – vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Du kan også vælge hvilke formål, hjemmesiden må bruge cookies til.
Tilpas indstillinger