Hvorfor:
Du skal dimensionere dine kabler for at være sikker på at de ikke bliver for varme og at de er beskyttet mod en overstrøm (OB) og kortslutning (KB).
Det kommer meget an på hvordan kablerne er fremført, de kan ikke blive belastet meget hvis der f.eks. ligger mange kabler samlet eller hvis de ligger steder hvor de ikke kan komme af med varmen, det kunne f.eks. være i isolering eller i meget varme rum.
Der findes ikke 2 ens installationer og det kan derfor være forskelligt hvor stort et mm2 der skal anvendes.
Så for at undgå brand og dermed fare er det vigtigt at installationerne er dimensioneret rigtigt.
Hvordan:
Der er flere forskellige måder at dimensionere på.
Nu er 75% reglen udgået, så du kan ikke ”bare” sige at en 1,5 mm2 kan forsikres med 10 (/13) Ampere og en 2,5mm2 kan forsikres med 16 Ampere.
Derfor er du nu nødt til at dimensionere dine kabler, for at være sikker på at de ikke bliver for varme.
Hvor stor en strøm kablerne kan belastes, afhænger af følgende:
- Varme i omgivelserne
- Kablernes føringsveje
- Hvis et kabel er omsluttet isolering, vil varmeafledningen være meget dårlig, derfor kan dette kabel ikke blive belastet ligeså meget som et kabel som er på en kabelstige.
- Samlet fremføring, hvis kabler ligger tæt sammen, skal der korrigeres for dette.
Hvis kablerne ligger med en afstand af 2 x ydre kabeldiameter (på det største kabel) kan man undlade at korrigere for dette kabel, se nedenstående illustration.
Den nemmeste måde at dimensionere enkelte kabler, er ved at anvende Tekniq App'en.
Her indtaster du betingelserne i netop din installation, og så viser den dig det mindste kabelkvadrat.
App'en kan hentes her:
Se nedenstående video, for hvordan App'en fungerer.