SIF Gruppen sikrer lys og energi til Fjellerup Feriecenter

Næstved El-service – en del af SIF Gruppen – er i fuld gang med et stort feriecenter projekt i Fjellerup for vores mangeårige samarbejdspartner Skanlux, som opfører lækre ferieboliger med god plads og aktiviteter.

Fotos udlånt af Skanlux og VillaVilla

Et partnerskab bygget på tillid og kvalitet

SIF Gruppen har i mange år været fast el-partner for Skanlux. Gennem gentagne projekter har vi lært deres arbejdsmetoder og høje kvalitetskrav at kende – og leveret løsninger, der matcher deres behov.

At vi igen er valgt som leverandør, er et klart bevis på den gensidige tillid, de klare aftaler og det fælles mål om at skabe moderne ferieoplevelser, hvor funktionalitet og kvalitet går hånd i hånd.

18 moderne poolhuse

Projektet omfatter i alt 18 store ferieboliger med pool og aktivitetsrum, fordelt på seks blokke med tre huse og en reception i hver. Det betyder mere end 6.000 m² ferieboliger, der skal fyldes med lys, funktionelle installationer og den rette stemning.

Vi har stået for alt elarbejde fra start til slut: indendørs og udendørs belysning, installationer til poolområderne samt øvrige el-tekniske løsninger, der sikrer gæsterne en problemfri ferieoplevelse

Fra Sjælland til Jylland – med fast mand på pladsen

Indsæt eventuelt subtitle her. Ellers slet dette indhold

I projektets indledende fase blev opgaven løst af et makkerpar, der pendlede fra Sjælland. For at sikre en endnu mere effektiv proces, har vi nu en fast mand på pladsen – Tobias – der er bosat vest for Herning. Hans tilstedeværelse betyder, at vi hurtigt kan reagere på opgaver, samtidig med at vi bevarer den tætte koordinering med Skanlux.

“Det, jeg synes er særligt fedt ved projektet i Fjellerup, er størrelsen og kompleksiteten. Seks blokke på 1000 m² med tre huse og en reception i hver – det er ikke noget, man oplever hver dag. At kunne følge hele processen helt fra opstarten og frem til det færdige resultat giver en utrolig god følelse og en faglig stolthed.”

Tobias Brandt Pedersen, Elektriker i SIF Gruppen

Tæt samarbejde og halvvejs i mål

Projektet blev igangsat i efteråret og er nu omtrent halvvejs. Når foråret melder sin ankomst, skal alle installationer stå færdige, så de første gæster kan rykke ind og nyde deres ferie i lyse, funktionelle rammer.

Fjellerup – skov, strand og feriestemning

Fjellerup er kendt som “byen ved skov og strand” – omgivet af den smukke Meilgård Skov og en børnevenlig sandstrand med lave klitter og læ. Området er et yndet feriemål for familier, der søger ro, natur og gode oplevelser.

Her kan man købe friskfanget fisk, nyde en is fra det lokale vaffelbageri eller besøge Naturcenter Fjellerup, hvor børn kan opleve kystens fisk helt tæt på.

Langvarigt samarbejde

Skanlux har i mange år været en tæt samarbejdspartner for SIF Gruppen. Det nye feriecenterprojekt i Fjellerup er endnu et eksempel på det gode og tillidsfulde samarbejde, hvor vi sammen skaber rammerne for unikke ferieoplevelser.

Husene udlejes bl.a. ud via villavilla.dk

Rasmus Pedersen, Byggeleder Vest hos Skanlux

At arbejde sammen med SIF betyder, at man altid kan stole på aftalerne – og kvaliteten er altid i orden!

Andre nyheder, pressemeddelelser og reference cases

Vil du læse om flere af vores projekter?