SIF Gruppen og Jyske Bank udvider samarbejdet: 31 filialer får samlet el- og IT-service

SIF Gruppen overtager det tekniske serviceansvar for 31 Jyske Bank-filialer på Sjælland, Fyn og i Trekantområdet — en betydelig udvidelse af partnerskabet med både el, IT og ombygningsopgaver over hele landet.
Jesper Jørgensen, Servicleder i SIF Gruppen, Flemming Kronholm, Afdelingsdirektør Jyske Bank og Peter Ebskov, Markedschef i SIF Gruppen

Fra venstre mod højre: Jesper Jørgensen, Serviceleder i SIF Gruppen, Flemming Kronholm, Afdelingsdirektør Ejendomsdrift i Jyske Bank og Peter Ebskov, Markedschef i SIF Gruppen

SIF Gruppen har indgået en ny aftale med Jyske Bank med en markant udvidelse af samarbejdet: Fra tidligere at dække 4 bankfilialer, har SIF Gruppen nu fået ansvaret for service og vedligehold af i alt 31 filialer fordelt på Sjælland, Fyn og i Trekantområdet.

Den markante udvidelse omfatter både el-teknisk service, IT-installationer, løbende mindre ombygninger og projekter i filialerne.

Som led i aftalen varetages driftsansvaret af SIF Gruppens serviceleder Jesper Jørgensen. Med et stærkt lokalt setup trækker SIF Gruppen på erfarne kolleger rundt om i landet, hvilket sikrer hurtig respons og nærhed til Jyske Banks filialer.

“SIF Gruppen har gennem vores samarbejde vist en høj grad af professionalisme, fleksibilitet og faglighed. Med udvidelsen til 31 filialer styrker vi fundamentet for en stabil og fremtidssikret drift på både el- og IT-området. Vi ser frem til et fortsat tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor SIF Gruppens lokale tilstedeværelse og brede kompetencer skaber stor værdi for vores organisation.”
— Flemming Kronholm, afdelingsdirektør, Jyske Bank

“Vi er stolte over den tillid, Jyske Bank viser os, og vi ser frem til at udvikle samarbejdet yderligere. Det er en strategisk vigtig opgave for os – både geografisk og fagligt,” understreger Peter Ebskov, Markedschef i SIF Gruppen.

Samarbejdet med Jyske Bank er et naturligt skridt i SIF Gruppens vækststrategi og bekræfter, at virksomheden er parat til at løfte store, komplekse serviceopgaver — uanset geografi eller opgavetype. Aftalen er desuden endnu et vigtigt skridt for SIF Gruppen mod at realisere ambitionen om at blive landsdækkende inden for el-service.

Andre nyheder, pressemeddelelser og reference cases

Vil du vide mere om hvilke ydelser, vi kan tilbyde dig?