NYHED
Danmark rundt med SIF – 5. etape: Vi bringer grøn energi helt tæt på landets kirker
Fra Jylland til Sjælland installerer vi nu ladestandere ved kirker – med respekt for kulturarven og blik for fremtidens grønne mobilitet.
Den grønne omstilling når nu helt ud til kirkens parkeringsplads
Hos SIF Gruppen er vi i fuld gang med at installere Clever-ladestandere ved folkekirker i Jylland, på Fyn – og nu også på Sjælland – et arbejde, der kombinerer moderne teknologi med historiske omgivelser.
I vores eMobility CPC-afdeling i Jylland har vi allerede afsluttet over 150 lokationer, mens mere end 120 installationer er i gang fordelt på Ribe, Haderslev, Viborg og Fyens Stift. Samtidig er vores kolleger i CPC Sjælland i gang med 14 kirker i Frederikssund-området. De fleste steder etableres 22 kW-ladestandere, mens enkelte er på 11 kW – alt efter de lokale forhold. Projekterne udføres som en del af stifternes samlede udbud, hvor Clever leverer løsningen, og vi står for det tekniske arbejde og koordineringen på stedet.
Når grøn teknologi møder kulturarv
At arbejde ved kirker kræver lidt ekstra omtanke. Vi tager hensyn til både fredningsnævn, gravfred og de bevaringsværdige omgivelser, og vores projektledere og montører planlægger hvert sted med respekt for historien – samtidig med at vi sikrer, at fremtidens grønne mobilitet bliver mulig.
Dennis og teamet i eMobility-afdelingen har gennem projektet opbygget stor erfaring med at balancere de tekniske krav og de særlige hensyn, som kirkeområderne kræver. Det kræver samarbejde, planlægning og en fleksibel tilgang – og det er netop her, SIF Gruppens styrke viser sig.
“Det er en sjov og anderledes opgave for vores montører – de kommer ud til steder i Danmark, de aldrig har været før, og det giver nogle gode historier med hjem. Der er noget særligt ved at montere en ladestander på en kirkegård, hvor fortid og fremtid mødes midt mellem gravsten og grøn energi. Man kan næsten sige, at vi nu gør det muligt at køre på el hele vejen fra dåb til begravelse.”
Vi er med til at drive den grønne omstilling
Kirkeprojekterne viser tydeligt, hvordan vi i SIF Gruppen bidrager aktivt til den grønne omstilling i Danmark. Ved at etablere ladeinfrastruktur dér, hvor mange danskere færdes i hverdagen, er vi med til at sikre, at grøn mobilitet ikke kun er forbeholdt de store byer. Vi bringer den helt ud i lokalsamfundene, hvor den også gør en forskel.
Det er en opgave, der kræver både faglighed, samarbejde og forståelse for de enkelte steder – og det er netop her, vi som virksomhed står stærkt. Vores lokale tilstedeværelse, tekniske erfaring og evne til at finde løsninger gør os til en naturlig samarbejdspartner i projekter som dette.
Et samarbejde, der gør en forskel
Samarbejdet med Clever er en vigtig del af vores eMobility-arbejde. Gennem de seneste år har vi opbygget et stærkt partnerskab, hvor vi leverer stabile, bæredygtige og skalerbare løsninger på tværs af landet. Kirkeprojekterne viser, hvordan samarbejdet kan bringe grøn energi helt tæt på danskerne – også på steder, hvor tradition og fremtid mødes.
For os i SIF Gruppen handler det ikke kun om at sætte ladestandere op.
Det handler om at gøre den grønne udvikling mulig i praksis – med respekt for omgivelserne, fokus på kvalitet og en ambition om at skabe reel værdi for både mennesker og miljø.
Hver installation er et lille skridt i en stor bevægelse. Og vi er stolte af at være med til at drive den.