NYHED

Danmark rundt med SIF – 2. etape: Nørresundby rykker ind i elbilens tidsalder
Den gamle tankstation på Vesterbrogade i Nørresundby har fået nyt liv. Hvor der før blev fyldt benzin, kan elbilister nu lynlade deres biler med op til 300 kW. Med tre nye ladere fra Clever er byen rykket et skridt tættere på den grønne omstilling.

Nyt liv til Vesterbrogade 9
Den tidligere benzinstation på Vesterbrogade 9 har i flere år stået tom, men nu har stedet fået en ny og bæredygtig funktion. Hvor der engang blev tanket fossile brændstoffer, kan elbilister i dag tanke strøm – hurtigt og effektivt.
Det er Clever, der står bag den nye, topmoderne lynladestation, mens SIF Gruppen har stået for den tekniske installation og el-arbejdet på projektet. Resultatet er et moderne anlæg, der giver både lokale og forbipasserende mulighed for lynopladning på farten. Med tre ladere på hele 300 kW og seks udtag i alt er det blevet markant nemmere at få strøm på bilen – uden at det tager længere tid end et kort stop på turen.
Et grønnere alternativ i hverdagen
Med den nye station bliver det mere bekvemt at vælge elbilen. Elektrificeringen af vores transportinfrastruktur er i fuld gang, og investeringer som denne gør en reel forskel for, hvor let det er at skifte fra fossile brændsler til grøn strøm. For brugerne betyder det, at de kan planlægge deres hverdag mere frit, uden at bekymre sig om rækkevidde eller lange opladningstider.
For mange lokale vækker omdannelsen også minder. Casper Lund Nielsen, Driftschef hos SIF Gruppen, som har stået i spidsen for projektet, er selv bosiddende i området, og husker tydeligt den gamle tankstation:


Jeg er kommet i Nørresundby stort set hele mit liv og har selv fyldt benzin på denne station sammen med min morfar, da den var aktiv. Det er utroligt spændende at se, hvordan området udvikler sig, og jeg er glad for at se, at den gamle station får nyt liv og bliver en vigtig del af den grønne omstilling i lokalsamfundet.
Et vigtigt skridt for den grønne omstilling
Omdannelsen af Vesterbrogade 9 er et godt eksempel på, hvordan gamle rammer kan få en ny funktion i en tid, hvor bæredygtighed og klimahensyn fylder stadig mere. Med SIF Gruppens tekniske ekspertise og Clevers vision for fremtidens mobilitet er den nye lynladestation blevet et symbol på, hvordan samarbejde kan drive den grønne omstilling fremad.
Så næste gang du kører gennem Nørresundby, kan du svinge forbi Vesterbrogade 9 og lade bilen op hurtigt og grønt.
