Førstehjælp:
Hvorfor:
Kroppens celler bruger i forvejen en fin balanceret mængde strøm til at blive opladet og afladet.
Det er sådan at hjertet fungerer.
Kommer der så en udefrakommende strømkilde ind og "blander" sig, kan det give rod i dit system...
Elektrisk stød kan derfor forårsage store skader og medføre hjertestop.
Du har pligt til, efter bedste evne, at hjælpe enhver person som er i live og i åbenbar livsfare eller i fare for betydelig beskadigelse af legemsdele.
Så derfor er det vigtigt at du yder den førstehjælp som du er i stand til.
Hvordan:
Prøv at huske på disse råd, hvis du oplever en person som har været udsat for elektrisk stød.
Førstehjælp ved elektrisk stød:
- Rør ALDRIG ved en person, som stadig er i kontakt med en strømkilde.
Rører du ved personer, risikerer du selv at få stød. - Afbryd strømmen eller få personen skubbet væk med en ikke-ledende genstand (tør pind eller lign.)
- Er personen bevidstløs, gives trinvis førstehjælp til bevidstløse.
Hvis der er normal vejrtrækning skal personen ligges ned i stabil sideleje (klik her for at se video).
Hvis der IKKE er normal vejrtrækning, skal du ringe 1-1-2 og derefter yde hjerte-lungeredning (klik her for at se video). - Personer kan have brandsår (både store og små) forskellige steder på kroppen.
Er der brandsår, skal de skylles med lunkent vand og evt. pakkes ind. - Personen skal altid tilses på skadestuen og ulykken skal meldes som arbejdsskade til Ulrik Nielsen