SIF Gruppen lancerer SIF Energi og udbygger forretningen inden for grønne energiløsninger til private

SIF Gruppen lancerer SIF Energi som led i et styrket strategisk fokus på den grønne omstilling. Med det nye brand etablerer koncernen en dedikeret enhed for energiløsninger til private boligejere.

Strategisk udvikling i et voksende marked

Formålet er at skabe en mere fokuseret og skalerbar platform for aktiviteterne på privatmarkedet og samtidig styrke arbejdet med sammenhængende energiløsninger til hjemmet. I den forbindelse er Morten Emerik Rasmussen tiltrådt som afdelingschef for SIF Energi.

SIF Energi etableres desuden i et strategisk samarbejde med Andel-koncernen og skal understøtte samspillet med Andel Energi, Watts og Clever.

Lanceringen sker som en del af en bredere strategisk udvikling i SIF Gruppen, hvor energiløsninger i stigende grad udgør et centralt forretningsområde.

Udviklingen er blandt andet drevet af stigende energipriser og et øget fokus på energieffektivitet, hvilket stiller større krav til leverandører om at kunne levere løsninger, der hænger sammen og fungerer stabilt i hverdagen.

Portræt af adm. direktør i SIF Gruppen, Lars Mejlby
Christian Eriksen, direktør for eMobility & Infrastruktur i SIF Gruppen

Efterspørgslen på energirigtige løsninger er stigende, og vi ser et behov for mere sammenhængende tilbud til private boligejere. Med SIF Energi styrker vi vores udgangspunkt for at udvikle og udbygge vores position på området

Energiløsninger som en central del af hverdagen

SIF Energi har fokus på løsninger, der udgør en stabil og integreret del af boligens daglige drift, hvor varme og strøm er afgørende for, at hverdagen fungerer.

“Vi arbejder med løsninger, der er helt centrale for kundernes hverdag. Det handler om varme og strøm, som bare skal fungere. Derfor tager vi ansvar for, at løsningerne fungerer i praksis med fokus på drift, service og vedligehold.

Med SIF Energi bygger vi videre på SIF Gruppens 107 års erfaring med service. Det betyder høj driftssikkerhed, landsdækkende service og mulighed for døgnberedskab. Vores udgangspunkt er enkelt, nemlig at kunden skal kunne regne med, at det virker,siger Morten Emerik Rasmussen, afdelingschef for SIF Energi.

Målet er at understøtte udviklingen mod mere energieffektive boliger og et mere fleksibelt energiforbrug.

Bygger videre på eksisterende kompetencer

SIF Energi bygger videre på SIF Gruppens erfaring med tekniske installationer og energiløsninger i hele Danmark. Forretningsområdet er blandt andet styrket gennem opkøbet af el-installatørvirksomheden Niels E. Jensen i 2024, som har bidraget med specialiserede kompetencer inden for centrale energiteknologier.

Samtidig fortsætter SIF Gruppen udviklingen af energiløsninger til erhverv og det offentlige gennem koncernens eksisterende energikoncept. Lanceringen af SIF Energi udvider dermed koncernens samlede indsats på energiområdet.

Portræt af adm. direktør i SIF Gruppen, Lars Mejlby
CEO i Andel Energi Marlene Holmgaard Fris

Landsdækkende fundament

SIF Energi har afdelinger i Søborg, Aarhus og Middelfart og aktiviteter i hele landet. Med montører på tværs af Danmark er der etableret et landsdækkende setup.

I Middelfart råder SIF Energi desuden over et showroom, hvor boligejere kan få indsigt i energiløsninger og rådgivning om deres egne muligheder.

Fremadrettet er ambitionen at videreudvikle forretningsområdet og styrke positionen på markedet for energiløsninger til private.

Med lanceringen af SIF Energi styrker SIF Gruppen sit arbejde med den grønne omstilling og udvider sin samlede indsats på energiområdet på tværs af både private, erhverv og offentlige kunder.

Kontakter

Morten Emerik Rasmussen

Morten Emerik Rasmussen

Afdelingschef i SIF Energi
Christian Eriksen

Christian Eriksen

Direktør eMobility & Infrastruktur i SIF Gruppen

Andre nyheder, pressemeddelelser og reference cases

CTA boks til nederst på siden_H2_H3

Her kan indsættes både subtitle

- og brødtekst. Hold det meget kort