SIF Gruppens firmatøj får nyt liv i Kenya
I forlængelse af vores samarbejde med NGUVU i 2017, er det med stor glæde at vores brugte firmatøj nu kan leve videre hos udsatte kvinder og deres børn i Kenya.
I SIF Gruppen havde vi for nyligt en stor bunke firmatøj, som af designmæssige årsager ikke længere kunne anvendes af vores medarbejdere. I stedet for at sende det til destruktion, valgte vi at donere tøjet til NGUVU, som vi tidligere har samarbejdet med, da vi i 2017 gav vores medarbejdere en samfundsansvarlig julegave.
NGUVU er en organisation som støtter og hjælper udsatte kvinder i Kenya, så de bliver stærke nok til at skabe et bedre liv for dem selv og deres børn. Rune Sandholt, som står bag NGUVU, var i forrige uge forbi vores hovedkontor i Søborg, for at afhente tøjet og tage det med til Kenya. I SIF Gruppen er vi rigtig glade for at have været med til at gøre en forskel og at vores tøj nu har fået nyt og meningsfuldt liv i Kenya i stedet for at gå til spilde. Som det kan ses på billedet herover, blev det taget rigtig godt i mod.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om NGUVU, kan du læse mere på www.NGUVU.dk.