LEDIG STILLING PÅ SJÆLLAND

Koordinatorassistent – eMobility i Søborg

Kan du holde hovedet koldt, når kalenderen vælter, kunden ringer, og montøren mangler info – og stadig bevare overblikket? Hos SIF Gruppens eMobility-afdeling i Søborg installerer vi solceller, batterier og varmepumper i hele landet. Det går stærkt. Og vi har brug for en, der kan være med til at få det hele til at glide. Vi søger en koordinatorassistent, der trives midt i maskinrummet – dér hvor booking, planlægning og kundekontakt mødes.

Arbejdssted

Søborg

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Tiltrædelsesdato

Snarest muligt

Din rolle som koordinatorassistent

Du bliver bindeleddet mellem kunder, montører og den interne drift.

Du er den, der ved, hvor sagerne står. Den, der følger op. Den, der får tingene til at ske – før de bliver et problem.

Du arbejder tæt sammen med vores koordinator og tager aktiv del i den daglige planlægning. Du registrerer ikke bare opgaver – du sikrer, at de bliver løst.

Kort sagt: Du er med til at sikre, at vores energiløsninger ikke bare bliver solgt – men faktisk leveret professionelt og til tiden.

Dine primære opgaver

  • Oprette og registrere nye sager (og ja – det skal stå rigtigt første gang)

  • Booke besigtigelser og installationer

  • Koordinere montører og ressourcer

  • Følge op på “afventer”-sager
  • Give klare og professionelle statusopdateringer til kunder

  • Håndtere ændringer, ombookinger og de uforudsete drejninger hverdagen bringer

  • Understøtte den daglige planlægning

Hvem er du?

Du får energi af at få ting til at lykkes. Du kan lave en plan om morgenen – og ændre den kl. 11 uden at miste overblikket.

Vi forestiller os, at du:

• Har erfaring fra en koordinerende eller administrativ rolle
• Arbejder struktureret og detaljeorienteret
• Har naturlig serviceforståelse
• Tager ansvar og arbejder selvstændigt
• Er tryg ved IT (ERP-erfaring er et plus)
• Ikke er bange for at tage telefonen

Erfaring fra installations-, bygge- eller energibranchen er en fordel – men det vigtigste er, at du kan skabe struktur i bevægelse.

Hvad tilbyder vi?

  • En central rolle i en afdeling i vækst

  • Indblik i både solcelle- og varmepumpeprojekter

  • Mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og struktur

  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt tempo og korte beslutningsveje

  • Kaffe, grin og kolleger, der faktisk vil hinanden

Lyder det som noget for dig?

Send din motiverede ansøgning og dit CV til job@sif.dk, med emnet "Koordinatorassistent– att.: SBD".

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koordinator
Sandra Bjerregaard.

Vi gør opmærksom på at alle indsendte ansøgninger håndteres i henhold til vores privatlivspolitik.

Sandra Bjerregaard

Sandra Bjerregaard

Koordinator

Hos os får du

Sundhedsordning
Pensionsordning
Fritvalgsordning
Gode udviklingsmuligheder
Sociale arrangementer
Rabataftaler

3 gode grunde til at blive en del af SIF Gruppen

Hvorfor arbejde hos os?

Godt kollegaskab

Hos SIF Gruppen er trivsel og fællesskab en topprioritet. Vi investerer i din faglige og personlige udvikling og styrker sammenholdet med sociale aktiviteter.

Vores mål er at skabe en arbejdsplads, hvor du trives, føler dig værdsat og er en del af et stærkt fællesskab.

Mulighed for faglig og personlig udvikling

Hos SIF Gruppen får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi tilbyder interne jobskift, skræddersyet efteruddannelse gennem SIF Akademi og løbende sparring, så du kan forme din karriere og nå dit fulde potentiale.

Ejerledet virksomhed

Som en stor, ejerledet virksomhed kombinerer SIF Gruppen nærvær og hurtige beslutninger med stærke ressourcer og udviklingsmuligheder.

Vores ejere er dybt engagerede, hvilket skaber stabilitet, fleksibilitet og et tæt fællesskab, hvor medarbejderne er i fokus.

Se flere ledige stillinger

Om SIF Gruppen

SIF Gruppen er en ejerledet virksomhed med mere end 100 års erfaring og over 500 medarbejdere fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland. Vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes, og vi investerer i deres udvikling gennem vores SIF Akademi. Vi vægter faglighed, samarbejde og udvikling højt og arbejder altid for at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere.