PRESSEMEDDELELSE
SIF Gruppen styrker tilstedeværelsen i Nordsjælland med overtagelsen af EgedalEL.dk
SIF Gruppen overtager aktiviteterne i EgedalEL, en elinstallatørvirksomhed med rødder i Stenløse, pr. juli 2026. Overtagelsen er et strategisk skridt i SIF Gruppens fortsatte udvikling og skal styrke virksomhedens tilstedeværelse i Nordsjælland.
Fra venstre Klaus K. Jakobsen, direktør i EgedalEL.dk, og Lars Mejlby, administrerende direktør hos SIF Gruppen.
EgedalEL.dk blev etableret i 2010 af Klaus K. Jakobsen og har siden udviklet sig til en moderne elinstallatørvirksomhed med høj faglighed, stærke kunderelationer og et tydeligt fokus på service, kvalitet og uddannelse af fremtidens elektrikere. Virksomheden beskæftiger i dag 10 medarbejdere og har gennem årene opbygget en solid position i lokalområdet.
Som en del af overtagelsen bliver virksomheden en del af SIF Gruppens afdeling i Hillerød. Her får Klaus K. Jakobsen en central rolle i den videre udvikling af afdelingen og SIF Gruppens lokale tilstedeværelse i Nordsjælland.
“EgedalEL.dk er en virksomhed, der passer rigtig godt ind i SIF Gruppen. De har en høj faglighed og en kultur, hvor ordentlighed, kundetilfredshed og godt håndværk fylder meget. Samtidig har de haft et stort fokus på lærlinge og uddannelse, hvilket ligger tæt op ad vores egne værdier. Med overtagelsen styrker vi vores position i Nordsjælland og får endnu bedre mulighed for at være tæt på både kunder og samarbejdspartnere i området,” udtaler Lars Mejlby, administrerende direktør i SIF Gruppen.
For Egedal EL markerer overtagelsen et nyt kapitel i virksomhedens udvikling. Klaus K. Jakobsen, der er tredje generation i elbranchen, har drevet virksomheden med ønsket om at skabe en personlig og troværdig elinstallatør, hvor kvalitet og kundeoplevelse er i centrum. Den tilgang videreføres nu som en del af SIF Gruppen.
“Jeg er stolt af den virksomhed, vi har bygget op i EgedalEL.dk, og af de medarbejdere, kunder og relationer, der har været med til at forme vores rejse. For mig har det været vigtigt at finde en partner, der forstår vores værdier og den måde, vi driver virksomhed på. Det har vi fundet i SIF Gruppen. Vi bliver en del af en større organisation med flere muligheder, men vi bevarer samtidig det nærvær, den faglighed og den ordentlighed, som EgedalEL.dk er bygget på,” udtaler Klaus K. Jakobsen, direktør i EgedalEL.dk.
EgedalEL.dk har gennem årene løst opgaver for både private og erhvervskunder inden for blandt andet klassiske elinstallationer, solceller, ladestandere, intelligent lysstyring og sikringsløsninger.
Kunderne vil fortsat møde de samme velkendte ansigter, men fremover med adgang til SIF Gruppens samlede kompetencer, ressourcer og organisation i ryggen.
Med overtagelsen af aktiviteterne af EgedalEL.dk tager SIF Gruppen endnu et vigtigt skridt i udviklingen af en stærk, landsdækkende serviceforretning med lokal forankring. Samtidig styrker virksomheden sin position i Nordsjælland og står endnu bedre rustet til at levere el-tekniske løsninger tæt på kunderne.
"Vi ser overtagelsen som et naturligt næste skridt i vores arbejde med at styrke SIF Gruppen lokalt og regionalt. Nordsjælland er et vigtigt område for os, og med Egedal EL får vi både stærke kompetencer og et hold af dygtige medarbejdere, som kender området og kunderne indgående. Vi glæder os til at byde alle medarbejdere fra EgedalEL.dk velkommen i SIF Gruppen"
Om parterne
Hvem er SIF GRUPPEN
SIF Gruppen er en mere end 100 år gammel teknik- og installationsvirksomhed grundlagt i 1918. Fra at være en lille installationsforretning fra Skovshoved har SIF Gruppen udviklet sig til en mellemstor virksomhed, der dækker alle områder inden for installation, teknik og service.
SIF Gruppen beskæftiger over 600 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Søborg samt yderligere 6 lokalafdelinger rundt om i landet.
Hvem er EgedalEL.dk
EgedalEL.dk er en elinstallatørvirksomhed med rødder i Stenløse midt i Egedal Kommune. Virksomheden blev etableret i 2010 af Klaus K. Jakobsen og beskæftiger i dag 10 medarbejdere, som i forbindelse med opkøbet bliver tilknyttet SIF Gruppens afdeling i Hillerød.
EgedalEL.dk hjælper både private og erhvervskunder med elinstallationer, solceller, ladestandere, intelligent lysstyring, sikringsløsninger og serviceopgaver. Virksomheden har en stærk lokal forankring og har været udnævnt til Børsen Gazelle i 2019, 2020, 2021 og 2022.
Kontakt