LEDIG STILLING I JYLLAND
Teknisk kunderådgiver til eMobility Vest
Brænder du for elfaget og for at skabe de rette el-tekniske løsninger til virksomheder og offentlige kunder? Bliv en del af vores eMobility-team i Jylland/Fyn og vær med til at styrke den grønne omstilling gennem udvikling af ladeinfrastruktur i Danmark.
Din rolle som kunderådgiver
Som teknisk kunderådgiver i vores eMobility-afdeling får du en central rolle i projekteringen af elinstallationer til Clever ladestandere for erhvervskunder og offentlige løsninger. Opgaverne spænder fra mindre til større installationsprojekter, hvor kvalitet og overblik er afgørende.
Du rådgiver kunder via video eller ved fysiske møder, hvor du afdækker behov og sikrer den optimale løsning. På baggrund heraf udarbejder og, beregner priser og sammensætter et gennemarbejdede tilbud.
Hverdagen er præget af tempo og mange parallelle opgaver, så det er vigtigt, at du kan holde struktur, prioritere effektivt og sikre, at alle tilbud leveres til tiden og i høj kvalitet.
Du får frihed under ansvar og bliver en del af et team, hvor samarbejde, faglighed og en uformel tone er i højsædet.
Hvem er du?
- Du er uddannet elektriker og har kørekort (kategori B).
- Du har solid teknisk forståelse og interesse for projektering og rådgivning.
- Du arbejder struktureret og trives med at have flere opgaver i gang samtidig.
- Du er ansvarsbevidst, selvstændig og kan håndtere en travl hverdag med deadlines.
- Du er stærk i kundedialog og forstår værdien af professionel rådgivning.
- Du er løsningsorienteret og god til at omsætte behov til konkrete løsninger.
- Du arbejder og kører ud fra afdelingen i Aarhus.
- Erfaring med ladeløsninger og tilbudsberegning er en fordel, men ikke et krav.
Hvad tilbyder vi?
- Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem vores eget SIF Akademi.
- En konkurrencedygtig løn med pension og sundhedsforsikring.
- En arbejdsplads med omkring 600 kolleger fordelt over hele landet.
- Sociale arrangementer flere gange årligt – også for din familie.
- Moderne udstyr og gode arbejdsforhold.
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, tryghed og stærkt sammenhold.
- Over 100 års erfaring – og fortsat i udvikling.
Lyder det som noget for dig?
Send din motiverede ansøgning og dit CV til job@sif.dk, med emnet "Teknisk kunderådgiver – att.: JBB". Vedlæg gerne din LinkedIn-profil.
Har du spørgsmål eller ønsker en uforpligtende snak, kan du kontakte Jonas Brinch Bøhne.
Vi gør opmærksom på at alle indsendte ansøgninger håndteres i henhold til vores privatlivspolitik.
Jonas Brinch Bøhne
Hos os får du
Sundhedsordning
Pensionsordning
Fritvalgsordning
Gode udviklingsmuligheder
Sociale arrangementer
Rabataftaler
3 gode grunde til at blive en del af SIF Gruppen
Hvorfor arbejde hos os?
Godt kollegaskab
Hos SIF Gruppen er trivsel og fællesskab en topprioritet. Vi investerer i din faglige og personlige udvikling og styrker sammenholdet med sociale aktiviteter.
Vores mål er at skabe en arbejdsplads, hvor du trives, føler dig værdsat og er en del af et stærkt fællesskab.
Mulighed for faglig og personlig udvikling
Hos SIF Gruppen får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.
Vi tilbyder interne jobskift, skræddersyet efteruddannelse gennem SIF Akademi og løbende sparring, så du kan forme din karriere og nå dit fulde potentiale.
Ejerledet virksomhed
Som en stor, ejerledet virksomhed kombinerer SIF Gruppen nærvær og hurtige beslutninger med stærke ressourcer og udviklingsmuligheder.
Vores ejere er dybt engagerede, hvilket skaber stabilitet, fleksibilitet og et tæt fællesskab, hvor medarbejderne er i fokus.
Se flere ledige stillinger
Om SIF Gruppen
SIF Gruppen er en ejerledet virksomhed med mere end 100 års erfaring og over 500 medarbejdere fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland. Vi ved, at vores medarbejdere er nøglen til vores succes, og vi investerer i deres udvikling gennem vores SIF Akademi. Vi vægter faglighed, samarbejde og udvikling højt og arbejder altid for at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere.